Køge-Ringsted Banen

Køge-Ringsted Banen var en privatbane, der 4. august 1917-31. marts 1963 kørte mellem Køge og Ringsted, men ikke med en særlig direkte linjeføring. Banen har altså nu været nedlagt i 60 år, men den nåede kun at være i drift i mindre end 46 år. De omkring 7 km cykel- og gangstier, der ligger på banens gamle tracé, har således eksisteret længere end selve banen nåede at gøre! Dette er et godt eksempel på, at en bane efterlader sig spor i landskabet, rigtig mange år efter dens nedlæggelse.

Banens remise, der ses her, lå nordvest for statsbanestationen i Køge. Sporet til højre er statsbanestrækningen til Roskilde. I begyndelsen af 1980'erne blev der anlagt S-togsdepot på meget af remiseområdet, mens banestrækningen ud mod venstre side af billedet forblev grusti. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek, tidspunkt ukendt.

Et andet billede af KRBs remise, her ses mod øst. Foran remisen holder en Triangel-motorvogn fra slutningen af 1920'erne. Læg også mærke til, hvor tæt på jernbanen, stranden dengang lå. Kystlinjen var omtrent, hvor Værftsvej i dag ligger. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek, ca. 1956.

KRBs remise brændte i øvrigt ned til grunden 10. januar 1963, blot 80 dage inden banens nedlæggelse. Ved samme lejlighed gik det meste af banens rullende materiel tabt. Derfor måtte man i den sidste tid klare sig med ... lånt fra Østbanen i Hårlev (hvis remise få måneder senere i øvrigt led samme skæbne!).

KRBs krydsning med Københavnsvej (nuv. Nørre Boulevard) i Køge, få hundrede meter fra remisen. Her var der fra 1926 trinbræt af hensyn til sygehuset, som dengang lå ganske tæt ved. Niveauskæringens fik senere etableret et bomanlæg, som blev taget i brug i juni 1956. Året forinden knuste banens tog en Folkevogn på dette sted. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek, officielt dateret 1956.

Køge-Ringsted Banens skæring med Ringvejen. Helbomanlægget blev etableret i 1956 efter flere uheld. Denne niveaukrydsning var nemlig gennem flere år en af Sjællands farligste! Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek, officielt dateret 1956.

KRBs havde fra 1934 separat station, kaldet "Køge Vest", lige ved siden af statsbanestationen, da dette var billigere end at betale DSB for at benytte deres station. (Eller var der mere tale om, at man fik egen ekspeditionsbygning og ekspedition i 1934, i stedet for lade DSB stå for det, men at banens tog altid har holdt samme sted?)

Dette luftfoto er officielt dateret 1956, men eftersom banens spor er taget op, må billedet reelt være taget efter nedlæggelsen i foråret 1963. Vi er samtidig før 1968, hvor der blev indrettet rutebilstation på Køge Vests rømmede areal, og KRBs ekspeditionsbygning kom til at fungere som del af rutebilstationen. Rutebilstationen lå indtil da på Køge Torv. Oppe i venstre hjørne af billedet anes ruinerne af KRBs nedbrændte remise, og i højre side, ud for statsbaneperronerne, ses DSBs daværende rutebilgarage. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek

Efter at Køge-Ringsted Banen var gået i en bue nord og vest om Køge by fortsattes nord om Gammelkjøgegaard og syd om Køge Ås. Her krydsede banen åen på en bro. På et tidspunkt efter anden verdenskrig forlagdes åen dog, så den kom til at krydse banen lidt længere mod øst. En ny bro blev bygget og i tilknytning til den en pumpestation, hvorfra der pumpedes vand til Junckers Savværk(?). Når man følger stien på den gamle banes tracé fra Køge ender stien ved denne bro, hvis ståldrager hen over vandet og betonfundamenter på begge sider af åen stadig er intakte. Indtil engang omkring årtusindskiftet var der også endnu nogle rådne rester af træsveller tilbage på broen. Banens tracé på vestsiden af broen er fuldtstændig groet over og ikke offentligt tilgængeligt. Hvis nogen kan hjælpe med, hvornår omlægningen af åen fandt sted og den nye bro blev etableret, så giv gerne besked på deterham@...

Dengang banen kørte, var der i øvrigt generelt frit på begge sider af sporet mellem Ølbyvej nordøst for Gammelkjøgegaard og skæringen med Ringstedvej i vest. Først efter banens nedlæggelse har vegetation fået lov til at indramme stien på banens tracé, hvor der nu efterhånden er groet ganske godt til. På stykket mellem vejen, der forbinder Gammelkjøgegaard med Claras Kirkegaard (hvor N.F.S Grundtvig ligger begravet), og broen over Køge Å, har man desuden siden banens nedlæggelse omlagt gangstiforbindelser, hvorfor ældre kort over området afviger fra de nuværende muligheder for en spadseretur.

Kilder

Olesen, Thomas Nørgaard: Køge-Ringsted Jernbane. Dansk Jernbane-Klub, København 2004.

Thomassen, Peer & Birger Wilcke: Køge-Ringsted Jernbane. Dansk Jernbane-Klub, København 1968.

Se også...

Erik V. Pedersens sider om Køge-Ringsted Banen
Mere historie, flere billeder, køreplansudsnit mv. Se også siderne om KRBs rullende materiel og stationer.

Oversigter over KRBs materiel på Jernbanen.dk.