Lille Syds forlægning ved Ølby

I området ved Ølby Lyng og i det nordlige Køge havde jernbanen mellem Roskilde og Køge oprindeligt en anden linjeføring. Der er stadig synlige rester af den gamle linjeføring, og ændringerne i området, der fandt sted omkring 1980, var i det hele tager ret omfattende.

S-banen til Køge ændrer landskabet

S-banen blev af Køge af gode grunde betragtet som værende af større betydning end den eksisterende jernbane mellem Roskilde, Køge og Næstved (se nedenfor om denne banes historie og status i 1980'erne). Og da den længe ventede S-bane fra København skulle føres ind til Køge station, valgte man en temmelig dyr løsning, som til gengæld gjorde, at S-banen kom til at ligge på vestsiden af Lille Syd og dermed tættest ved byen på endestationen i Køge. Dermed kunne S-togsrejsende undgå at skulle bruge gangtunnel eller -bro.

Operationen var temmelig omfattende:

• S-banen fik en noget vestligere linjeføring ved Ølsemagle Lyng end oprindeligt tiltænkt. Man kom derved ikke at udnytte et ubebygget areal i villakvartererne vest for Nyelandsvej, som ellers var reserveret til banelegeme og en S-togsstation. En del af dette areal er aldrig blevet bebygget og henligger nu som grønt område.

• S-banen blev ført på en høj dæmning hen over Lille Syd, og de to baner blev ført samlet - stadig på dæmning og broer - via en ny Ølby station i tilknytning til et lille center med indkøbsmuligheder og bibliotek mv. Stationen blev kun bygget med en ø-perron melle S-togssporene, men banedæmningen og stiunderføringerne på stedet var forberedt for en senere perron på østsiden for regionaltogene til og fra Roskilde.

• Lille Syd blev over cirka halvanden kilometer mellem Køge Bugt Motorvejen og Københavnsvejsviadukten forlagt mod vest, så den fulgte S-banen til lige sydøst for det punktet, hvor den deler sig fra S-banen. En stor del af Lille Syds tracé blev efterfølgende ændret til cykel- og gangstier.

• Viadukten, der siden 1930'erne(?) havde ført Københavnsvej over jernbanen nord for Køge by, var i sin tid blevet bygget, så der var plads til to jernbanespor under den. Det eksisterende "hul" i viadukten kom dog til at huse S-banens to spor. Til Lille Syd etableredes i stedet en ny gennemføring øst for den eksisterende.

Køge station blev desuden bygget helt om. Den gamle stationsbygning og det gamle posthus blev revet ned, ligesom rutebilstationen, som lå på den tidligere Køge-Ringsted-banes gamle sporareal og brugte denne banes tidligere ekspeditionsbygning, blev fjernet. Den nye station fik to S-togsspor (spor 6 og 7), der endte blindt, men hvor stationen var udformet, så S-banen i princippet senere ville kunne forlænges sydpå. Et nyt stationskompleks i daværende DSB-arkitektur blev opført, ligesom Køge fik et nyt posthus placeret andetsteds i byen. Der blev bygget en ny, stor busterminal, og vejene omkring stationen blev omlagt, ligesom jernbaneoverskæringen ved Teaterbygningen ændredes, så man kom til at køre over banen syd om Teaterbygningen mod tidligere nord om. Særligt nord for stationen måtte en del huse også rives ned, og der blev indrettet depotspor for S-banen på det område, hvor Køge-Ringsted Banen indtil 1963 havde haft remise.

En ny runde store ændringer på og omkring stationen er gennemført i 2010'erne som led i det såkaldte Køge Kyst-projekt. Selve stationens perroner og spornet er stort set bibeholdt uændret, men bygninger, vejforbindelser og busterminal er nok engang blevet helt forandret.

Fra Sydbanen til "Lille Syd"

Landets første jernbane var åbnet i 1847 mellem København og Roskilde, og denne bane forlængedes i 1856 til Korsør. Den kaldes Vestbanen, og blev anlagt og drevet af det dengang private Sjællandske Jernbane-Selskab. I 1863 kom Nordbanen fra København over Lyngby, Hillerød og Fredensborg til Helsingør med en sidebane til Klampenborg til. Og som selskabets tredje strækning åbnede i 1870 Sydbanen, der udgik fra Roskilde og førtes via Køge, Haslev og Næstved til Madsnedsund. Herfra kom der senere færgeforbindelse til Falster, hvor der også blev bygget jernbaner - herunder den i 1886 åbnede bane til Gedser og færgen til Tyskland, der fra 1903 overførte jernbanevogne. Sydbanen havde derfor fra tidligt i det 20. århundrede også internationale tog.

Sydbanen var anlagt enkeltsporet, men dog med mulighed for at krydse på samtlige mellemstationer. Dem var der til gengæld oprindeligt ikke så mange af. Mellem Roskilde og Køge fandtes fra åbningen kun Havdrup, mens Gadstrup kom til i 1905 og Lille Skensved i 1908. Der var ingen station ved Ølby, mens der byggedes en hel lille banegård i Køge, der også fik havnebane. Køge blev fra 1879 tillige begunstiget med en anden privatbane, nemlig Østsjællandske Jernbanes strækning til Stevns, der i folkemunde også bare kaldes Østbanen.

I 1924 åbnede første etape af "Midtbanen" mellem Ringsted på Vestbanen og Næstved på Sydbanen. Denne strækning byggedes dobbeltsporet og betød en væsentlig aflastning af Sydbanens strækning via Køge, hvis enkeltspor gav en del problemer for trafikkens afvikling. Selve turen mellem Roskilde og Næstved via Ringsted var kun ... km kortere end via Køge. Den nye forbindelse blev den primære vej for togene mellem København, Næstved og jernbanen videre mod syd, og med årene overtog den nye linjeføring i praksis også navnet Sydbanen, mens Roskilde-Køge-Næstved kom til at bære navnet "Lille Syd", selvom dette stykke faktisk udgjorde hovedparten af den oprindelige sydbane (nogenlunde tilsvarende kaldes Hillerød-Helsingør for "Lille Nord", selvom det faktisk er en del af den rigtige nordbane). De internationale tog var blandt dem, der fra 1924 under normale omstændigheder gik over Ringsted i stedet for Køge.

Køge havde haft landevejsforbindelse til Vestbanen allerede i 1847, idet man byggede en station ved jernbanens skæring med den gamle landevej mellem København-Roskilde-landevejen og Køge. Denne station bar oprindeligt navnet Kiøgevejen, men efterhånden voksede en stationsby op, der kom til at hedde Taastrup - opkaldt efter Taastrups Valdby sydøst for stationsbyen. Vejene var endnu dengang ikke særligt gode, og transporten var med hest og vogn, så jernbanen mellem København og Køge spillede en vis rolle, selvom turen via Roskilde ikke var særlig direkte. Men da rute- og lastbiler med motor begyndte at vinde frem, ændrede situationen sig.

Der kom allerede fra ... rutebil mellem Køge og Taastrup ad landevejen, og i 1920 etableredes en bilrute fra Valby ned ad Gammel Køge Landevej. Den nåede dog kun til ..., da resten af vejen sydpå var for ringe til rutebilkørsel. Men i 1930'erne blev der rådet bod på vejens kvalitet, idet man anlagde en ny vejbane med betonplader, og denne vej førtes hele vejen ned til Jersie Strand (ved Cordozasvinget), hvor den stødte til den eksisterende og noget bedre landevej mellem Køge og Taastrup. DSB, som havde overtaget bilruten langs Køge Bugt, forlængede den herefter til Køge, og i de følgende årtier fik denne rute særdeles høje passagertal i takt med udflytningen til Køge Bugt-området. Busruten ad strandvejene og Gammel Køge Landevej, som fra 1951 bar linjenummer 121, fik større betydning end jernbanen via Roskilde, for passagertransporten mellem Køge og København. Som noget relativt unikt i dansk jernbanehistorie blev denne rute så at sige omstillet til jernbanedrift, da man i årene 1972-1983 etapevist ibrugtog S-banen fra København til Køge.

Alt dette - den nye bane Ringsted-Næstved fra 1924, rutebilernes overtog fra 1935 og S-banen, der åbnede til Køge i 1983 - gjorde, at "Lille Syd" kom til mest at få karakter af sidebane uden den store betydning. Passagertogene var relativt små og antallet af afgange beskedent. De fleste tog udgik desuden fra Roskilde i stedet for at komme fra København. Helt op i 1980'erne havde Lille Syd i weekenden ikke engang fuld timedrift, idet hver tredje time blev sprunget over, således at trafikken kunne klares med to tog. I årene 196x-1990 blev DSBs tog mellem Køge og Roskilde til gengæld suppleret af enkelte morgen- og eftermiddagstog, som Østbanen videreførte til og fra Roskilde, de såkaldte skoletog. Først i løbet af 1990'erne skruede DSB gradvist op for køreplanen på Lille Syd, men den halvtimesdrift uden for myldretiderne, der kendes i dag, blev først introduceret i det 21. århundrede, og oprindeligt kun på delen nord for Køge. De få gennemgående tog til og fra København, som Lille Syd havde i myldretiderne, faldt omvendt bort ved en køreplansomlægning i 2006(?).

I 1992 begyndte regionaltogene på Lille Syd at standse ved Ølby station, hvor man havde anlagt en kort perron. Stationen er dermed blandt dem, der har et "spor 0", også over for passagererne. Perronens ringe længde gjorde dog, at kun de nordligste vogne i togene kunne have passagerudveksling på stationen. Omkring 1997 blev en nordlig forlængelse af perronen dog taget ud brug, så der blev ind- og udstigning fra alle togenes vogne.

Efter megen debat blev det besluttet at udvide jernbanens kapacitet mellem København og Ringsted ved at anlægge en helt ny højhastighedsbane, der primært placeredes på vest- og nordsiden af Køge Bugt-motorvejen og Vestmotorvejen. Det blev første gang i mange år, en længere ny jernbanestrækning blev anlagt på dansk jord. Den eneste station, banen undervejs fik, fik navnet Køge Nord og placeredes ved Ølsemagle nordvest for Ølby station. Også S-banen fik ny station her. Mellem den nye bane og Lille Syd anlagdes en sporforbindelse, der muliggør direkte tog mellem København-Køge Nord og Lille Syds strækning Ølby-Køge-Næstved. Den nye højhastighedsbane blev taget i brug 1. juni 2019, men der skulle gå det meste af fire år, før forbindelsen til Lille Syd fik tog.

Fra december 2020 overtog Lokaltog - Østbanens arvtager - den fulde betjening mellem Køge og Roskilde som en slags forlængelse af Østbanen. DSB opretholdt betjeningen uændret på den sydlige del af Lille Syd mellem Næstved og Køge. Denne strækning kommer fra 11. april 2023 til ære og værdighed igen, når den kobles sammen med højhastighedsbanen fra København til Køge Nord. I den forbindelse er Lille Syd også blevet elektrificeret fra nordvest for Ølby og sydover, men den er fortsat enkeltsporet. Der bliver i dagtimerne stiv halvtimesdrift direkte til og fra København, og stationsbyer som Herfølge og Haslev får væsentligt bedre og hurtigere tog til Hovedstaden, mens Køges S-togspassagerer får et hurtigere og mere komfortabelt alternativ - hvis de altså kan kapre en siddeplads! I weekenderne bliver der sågar et sydgående nattog på Lille Syds sydlige del.

Kilder

Koed, Jan m.fl.: Den sjællandske Sydbane i 100 år. 1870 4. oktober 1970. Dansk Jernbane-Klub, København 1970.

Poulsen, John: S-banen kommer til Køge. I: Poulsen, John (red.): Jernbanehistorisk årbog '08. Bane Bøger, Smørum 2008, s. 55-64.

Thomassen, Peer: Midtbanen. (Karrebæksminde)-Næstved-Ringsted-Hvalsø-Frederikssund-(Hillerød). P. Thomassen, Hellerup 1977.

Se også...

Linje 121 - Valby-Køge-ruten gennem 100 år
Artikel om busruten langs Køge Bugt, der frem til S-banens åbning tog passagerer fra Lille Syd.

Om HT Driftsområde Køge
Mere om det HTs garageanlæg, der er synligt på visse luftfotos.